Heidi Bentsen Hansen
Certificeret Selvværdsterapeut • Certificeret Ungecoach • Grunduddannet Sexolog og Parterapeut
Jeg hedder Heidi, og jeg bor i Kornerup sammen med min mand.
Vi har 2 voksne drenge og driver en mindre virksomhed sammen.
Min passion er at hjælpe mennesker med at styrke deres selvværd, finde ro i sig selv og skabe dybere relationer – både til sig selv og andre.
Min personlige rejse
Min rejse ind i personlig udvikling begyndte i 2004, da jeg blev mor for første gang.
Det blev starten på en dyb indre proces, hvor mit selvværd, min selvtillid og følelsen af at slå til blev sat alvorligt på prøve.
Jeg stod et sted i livet, hvor intet føltes, som jeg havde håbet, og jeg følte mig helt ude af kurs.
Gennem årene fandt jeg modet til at arbejde med de dybe lag af usikkerhed, gamle mønstre og følelsesmæssige sår.
Det blev starten på en livslang rejse ind i mig selv – min opvækst, mine relationer, moderskabet, parforholdet og mit selvbillede.
Terapi og selvudvikling har givet mig en ny følelse af glæde, ro og autenticitet.
Jeg har lært, at nøglen til et meningsfuldt liv ligger i at opdage, hvem vi virkelig er – og at turde stå ærligt og kærligt i os selv.
Når vi husker at fylde vores egen kærlighedsbeholder først, får vi overskud til at være noget for andre – uden at miste sig selv.
I dag bruger jeg min viden og mine personlige erfaringer til at støtte andre i at finde hjem i sig selv, med styrket selvværd, mere ro og en ægte følelse af livsglæde.
Min rejse som terapeut
I juni 2024 blev jeg certificeret selvværdsterapeut.
Det blev starten på en vigtig personlig rejse, hvor jeg arbejdede med min egen indre kritiker og mine selvværdsproblematikker. På denne rejse fandt jeg større tro på mig selv og en dybere kontakt til mit eget værd.
I april 2025 gennemførte jeg grundforløbet som sexolog og parterapeut.
En uddannelse, der gav mig indsigt i seksualitet, personlig udvikling, kærlighed til sig selv, det bevidste parforhold, kommunikation og endnu mere forståelse for, hvad det vil sige at være et autentisk menneske i nære relationer.
I maj 2025 startede jeg på et certificeringsforløb som ungecoach.
En uddannelse, hvor fokus er at skabe forandring i unges liv, med trivsel og selvværd i centrum.
Mit arbejde
Jeg går løbende til egenterapi og supervision, fordi jeg tror på, at vi som terapeuter aldrig bliver færdige med vores egen selvudvikling.
Det giver mig ny inspiration og indsigter, som gør mig til en mere nærværende og autentisk støtte for de mennesker, jeg arbejder med.
Jeg brænder for den ærlige og meningsfulde samtale.
Det at turde være nysgerrig på det svære i livet, og tage det første skridt mod personlig udvikling, kræver mod.
Vision: Din rejse mod et autentisk liv
Jeg drømmer om at vise, hvad den personlige samtale og rejse kan gøre for dig.
Jeg ønsker at skabe et rum, hvor der er plads til refleksion, så du kan stå stærkere i dig selv og leve et meningsfuldt liv.
Mission: Skab indsigt og nysgerrighed
Min mission er at hjælpe dig med at få indsigt i dig selv og åbne for nysgerrigheden på livet og de mennesker, du møder.
Jeg ønsker at skabe et rum, hvor vi sammen kan udfolde alt det, der måtte fylde, og hvor du kan gå på opdagelse i dine tanker og følelser.
Forandringen starter altid hos os selv.